Hvilken planet kommer du fra?
Min kollegas ansigtsudtryk matchede hans kommentar, da jeg fortalte, at jeg ikke drikker alkohol. Egentlig var det en lidt uheldig kommentar, for man ved jo aldrig, hvilke bevæggrunde folk har, når de siger farvel til alkohol. Det kunne være, at det havde været et stort problem i mit liv på et tidligere tidspunkt, og at sociale sammenhænge med alkohol stadig var en udfordring for mig. Det er de heldigvis ikke, men kommentaren var alligevel sigende.
Alkohol er så integreret i vores sociale liv og vores hverdag, at det nærmest er umuligt at forestille sig en tilværelse uden. Et “frivilligt” fravalg – det er mærkeligt. Det kunne jeg forstå på min kollega.
Derfor drak jeg
Mit forhold til alkohol har aldrig været specielt sundt, og det har heller ikke været specielt unikt. Det er vist en fortælling, som mange kan genkende. Fester i teenageårene, følelsen af accept – og især mere selvtillid. Jeg blev den person, jeg gerne ville være – en person med power og god energi, syntes jeg i hvert fald selv.
Men når jeg fik for meget, kom mine negative træk, vreden og usikkerheden, frem. Det manifesterede sig altid i drama, moralske tømmermænd – og selvfølgelig også de fysiske. Følelsen af selvtillid havde altid en høj pris, enten under festen eller bagefter. Alligevel faldt det mig aldrig ind, at alkohol kunne være et problem i mit liv.
Hvorfor skulle alkohol være et problem for mig? Jeg var jo ikke alkoholiker. Jeg var ikke afhængig. Det behøver man jo heller ikke at være, for at alkohol går hen og bliver en dårlig indflydelse. Det gjorde den hos mig i flere år, men alligevel overvejede jeg aldrig at sige farvel til den. Jeg havde ikke fantasi til at forestille mig, at det kunne være muligt – og måske frygtede jeg også de sociale implikationer. Der var nemlig mange af mine fællesskaber, der involverede alkohol, og hvordan ville jeg passe ind, hvis jeg droppede det? Ville jeg overhovedet passe ind mere?
Det skulle være en “hvid” september
I august 2019 havde min kæreste og jeg været i Østrig, og da vi kom hjem i slutningen af måneden, besluttede han sig for at holde en pause fra alkohol i september. Det skulle være en “hvid” september, ligesom når folk holder hvid januar efter en måned, der virkelig har stået i alkoholens tegn. Det havde august også gjort for os på ferien, det var jo trods alt Østrig – store fadøl, obstler, enzian, stroh-rom i teen om aftenen. Med andre ord så virkede en hvid september virkede faktisk til at være det helt rigtige.
For min kærestes vedkommende var det i hvert fald en kærkommen forandring. Han opdagede hurtigt, at han sov bedre, havde mere energi og i det hele taget bare følte sig bedre tilpas. Jeg var nysgerrig, og det betød også, at jeg helt naturligt kom til at skære ned på mit eget forbrug, da alkohol fra den ene dag til den anden forsvandt fra vores hjem. Ingen øl tid maden, ingen vin i weekenden, ingen rom i teen – ingenting.
Forandringen
Jeg tror ikke, at jeg tog en bevidst beslutning om at stoppe på samme måde som min kæreste, men i slutningen af februar, da hans “hvide måned” efterhånden havde varet et halvt år, tog jeg mit (foreløbigt) sidste glas vin i forbindelse med min fars fødselsdag. For mig handlede det mest og at skære ned og få det som en god vane.
Godt to uger senere lukkede alt ned, og så var der virkelig et incitament til at stoppe. Det var en voldsom tid, der var præget af stor usikkerhed, og her var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg havde taget det rigtige valg – jeg havde brug for alt den energi og alt det overskud, jeg kunne mønstre, nu hvor corona vendte op og ned på min hverdag – og der var der bare ikke plads til alkohol.
Jeg mærker mig selv
I dag, snart to år efter mit sidste glas vin, er alkohol helt forsvundet fra min hverdag. Det havde jeg nok ikke haft fantasi til at forestille mig før i tiden. Jeg bliver nogen gange spurgt, om jeg savner det, og svaret er nej. Hvis jeg virkelig savnede det, havde jeg ikke kunne leve uden det i to år. Jeg føler ikke at jeg går glip af noget, hverken socialt eller kulinarisk, og det er nok også derfor, at vanen har bidt sig fast hos mig. Derimod får jeg en masse ud af min alkoholfrie livsstil.
Jeg har flere penge til det, der interesserer mig, jeg er friskere i hovedet og resten af kroppen, og vigtigst af alt, så får jeg mulighed for at mærke mig selv og mine følelser.
De negative følelser, som alkohol engang hjalp mig med at dulme, de dukker selvfølgelig op en gang imellem, men i stedet for at sende dem væk, har jeg nu mulighed for at forholde mig til dem og prøve at bearbejde dem, så godt jeg kan. Det er ikke altid nemt, men det er i det mindste ægte, og det sætter jeg pris på.
Mine observationer fra to tørlagte år
Har du mod på at prøve at sige farvel til alkohol i en periode? Her er et ultrakort resumé af mine observationer fra to tørlagte år:
- Jeg sover bedre, og jeg har mere energi.
- Jeg tabte mig helt naturligt.
- Mit sociale liv led ingen overlast. Min beslutning blev mødt med forståelse.
- Alkoholfri øl er spændende, og der er er mange at vælge imellem.
- Mousserende vin og hvidvin uden alkohol kan være ganske vellykket.
- Alkoholfri rødvin smager som Ribena, der er blevet for gammelt. Sorry.
- Jeg ved ikke, om det her er en beslutning for livet. Hvis jeg nogensinde begynder at drikke alkohol igen, så bliver det i et meget mere moderat omfang end før i tiden.
- Min kæreste var så glad for resultatet, at han nu kigger frem mod 30 måneder uden alkohol til februar.