Mine overspringshandlinger har resulteret i dårlig selvtillid, stress og opgaver, der ikke blev ikke så gode, som de kunne have været. Efter jeg har besluttet mig for at få mig en bedre dagligdag, har overspringshandlinger været en af de største udfordringer, jeg er gået i gang med.
Det er stadigt svært, men det har hjulpet en hel del se mine overspringshandlinger som dårlige vaner – og ikke som en del af min identitet eller personlighed.
Fordelen ved dårlige vaner er, at det er muligt at ændre dem. Vaner er ofte noget, vi ubevidst beslutter os for at gøre, derfor kan vi lave om på dem, så snart vi bliver klar over dem.
Disciplin og vaneændringer skal lige som muskler trænes op. Derfor har jeg lavet en strategi, som jeg kalder mit anti-overspringshandlingsprogram. Jeg har fulgt programmet et stykke tid, og jo mere jeg øver det, jo bedre bliver jeg til at undgå min tendens til overspringshandlinger.
En god start
Jeg har mest energi om morgenen, derfor vil jeg gerne kunne komme i gang med det samme. Jeg forbereder mig allerede aftenen inden ved at fjerne de ting, der tager fokus fra mit arbejde. Det kan være rod på skrivebordet eller arbejdsværelset.
Jeg træner gerne inden, jeg går i gang med at arbejde, så skal jeg ikke tænke mere på det, samtidigt med, at jeg er ladet op med en god energi. Derefter spiser jeg morgenmad, så sulten ikke tager fokus fra mig, til sidst laver jeg en kop kaffe – og så går jeg i gang.
Pomodoro-teknikken
Et stort projekt kan i sin helhed virke omfattende og overvældende, hvilket kan medvirke til opspringshandlinger. Pomodoro-teknikken er en rigtig god metode til at undgå dette. Den går ud på, at man først deler sit arbejde op i mindre emner. Man vælger derefter et emne, man gerne vil arbejde med. Når man er færdig med det, går man videre til næste emne. På dem måde bliver opgaven, man arbejder på, mere overskuelig.
Jeg skriver en arbejdsplan for emner ned på et stykke papir, så jeg har den lige ved hånden. Det betyder, at jeg hele tiden kan kaste et blik på den, men jeg arbejder. Hvis jeg havde den på computeren, ville jeg komme til at tjekke andre ting.
Når jeg har valgt det emne, jeg vil arbejde med, sætter jeg min timer til 25 minutter. I disse 25 minutter arbejder jeg fokuseret – derefter fem minutters pause. Dette gør jeg i to timer, hvilket er 4 x 25 minutter og 2 x 5 minutters pause. Derefter tager jeg 20 minutters pause og arbejder igen i to timer.
En god pause
Hjernen bruger meget energi, når den arbejder koncentreret. Jeg anvender derfor pauserne til at give den lidt ro. I fem minutters-pauserne laver en kop te eller kigger på fuglelivet i gården. Tyve minutters-pauserne benytter jeg på f.eks. på at gå en lille tur, spise eller meditere. Hvis jeg tjekker nettet, belaster jeg hjernen med informationer.
Uheldet sker
Når jeg i løbet af min arbejdsproces laver overspringshandlinger, slår jeg ikke mig selv oven i hovedet og bebrejder min manglende arbejdsindsats. I stedet husker jeg på, at alt kræver øvelse – også overspringshandlinger, og at jeg er blevet bedre til at arbejde mere produktivt og koncentreret med mine opgaver.