Jeg bor i Schillerkiez i bydelen Neukölln, og det er alt andet end en madørken. Jeg har en lang række gode indkøbsmuligheder indenfor gåafstand. Her er der blandt andet et ugentligt marked samt Netto, Lidl, Aldi, REWE og Edeka. Der er dog et supermarked her i Neukölln, der efter min mening slår dem alle (og måske endda også vores hyggelige lørdagsmarked på Herrfurthplatz) – Eurogida.
Et andet slags supermarked
Eurogida (grundlagt 2000) er en kæde, der (indtil videre) kun findes i Berlin. Det er – i mangel af bedre betegnelse – et tyrkisk supermarked, hvor der er et stort fokus på friske råvarer og på alt, hvad der hører sig til i middelhavskøkkenet. Min interesse blev oprindeligt vakt, da min kæreste en dag kom hjem med en pose med fem kilo røde linser. Han fortalte, at det ville have kostet det dobbelte, hvis han havde købt den samme mængde i REWE. Spændende!
Det var dog ikke kun udsigten til at kunne spare penge på de daglige indkøb, der gjorde, at jeg begyndte at se Eurogida som et alternativ til de traditionelle supermarkeder. Der var også noget andet. Et besøg i en helt almindelig REWE eller Edeka er en behersket affære. Man slentrer afsted og lægger varer i kurven, og ingen siger noget. Alle passer deres eget, og den diskrete tapetmusik bliver kun lejlighedsvis afbrudt af en stemme, der informerer om ugens gode tilbud.
Inspirerende og billigt
Eurogida er som at træde ind i en anden verden. Her mærker man så småt energien allerede ude foran. Her skærer en høj stemme skærer gennem Hermannstrasses larm for at sælge de mange frugter og grøntsager, der ligger fremme. Inde i butikken er energien til at tage og føle på. Den tyrkiske popmusik kører nonstop, der er liv, snak og bevægelse.
Grøntsagsafdelingen er lidt mere rustik, end jeg kender den fra REWE, men på en eller anden måde føler jeg mig også mere forbundet til det, jeg køber. Jeg skal selv vælge mine varer i stedet for at købe færdigpakkede poser og håbe på, at alle æblerne eller gulerødderne er ligeså pæne som dem, jeg kunne se øverst i posen.
De mange oste- og mælkeprodukter springer jeg over, men havde jeg opdaget det her sted, før jeg skiftede til en plantebaseret kost, havde jeg været i den syvende himmel. Heldigvis har afdelingen også enkelte vegansk produkter, eksempelvis færdiglavet çiğ köfte.
(Bonusinfo: Jeg kunne spise çiğ köfte hver dag resten af livet uden at blive træt af det).
Når det drejer sig om ris, pasta, bønner og bælgfrugter, bliver det rigtig sjovt. De kæmpe pakker er stablet på gulvet, så gangen mellem hylderne helt naturligt ender med at blive ensrettet. Det er et sted, man har lyst til at købe sig fattig, men helt ærligt – det ville nok være noget nær umuligt med de priser.
Tyrkiske lækkerier
Sidste udfordring, inden man kommer frem til kassen, er at passere turkish delight-hylden, uden at der ryger en pakke i kurven. Det kan hurtigt blive en dårlig vane, når man har seriøse løbeambitioner, men hvor smager det altså godt – og så er det alt sammen vegansk!
Jeg ville handle i Eurogida, selv hvis de kun kunne konkurrere på prisen. De har dog meget mere at byde på end det, først og fremmest en kundeoplevelse, der er lige netop det – en oplevelse, et blik ind i en anden (mad)kultur, et levende vidnesbyrd om den mangfoldighed, der gør byen til noget særligt.
Er du i Berlin, og står du selv for madlavningen (f.eks. i en Airbnb), så prøv at se, om du ikke kan finde en filial. Du sparer helt sikkert penge, samtidig med, at du bliver en oplevelse rigere!