Naturens kræfter

Når jeg færdes i naturen, glædes jeg over de smukke omgivelser og fornemmelsen af fred og fordybelse. Mine sanser vækkes, og mine tanker kommer på afstand. Her finder jeg følelsen at være tilstede lige nu og her.

Naturen er vigtigt for mit mentale og fysiske helbred, og den har altid været i min nærhed. I mit barndomshjem var der udsigt over en flot park, hvor jeg klatrede i træer, plukkede vilde blomster og badede i springvandet. Tæt på mit hjem her i Berlin finder jeg glæden ved at opholde mig i nogle af byens store naturområder.

Udover at indånde den friske luft og få rørt min krop giver naturen mig mere end blot en dejlig og sund gåtur.

Sætter hverdagshjernen på pause
Når jeg er i naturen får jeg lidt ro og tid til refleksion. Mine bekymringer føles pludselig mere irrelevante, men også mere klare og gennemskuelige. I naturen kan åbne mine sanser, lytte til bladene, der rasler, dufte til den fugtige skovbund og lukke ned for hverdagshjernen.

Skønhed
Naturen har sin egen skønhed hele året rundt. Jeg kan kun finde smukke omgivelser her – selv i et gammelt vinternøgent træ eller en sø dækket af alger.

Taknemmelighed
Naturen giver mig følelsen af være taknemmelig og værdsætte de vigtige ting i livet. Mine selvkritiske følelser forsvinder i en stor taknemmelighed for livet, og det menneske, jeg er.

For at kunne nyde naturen behøver man ikke at gå i skoven eller til stranden. I min baggård står der et flot og stort kastanjetræ, hvor der bor egern, og flere forskellige fuglearter mødes her og kvidrer i kor. Når jeg ikke har tid til en natur-tur, sidder jeg ved mit vindue eller altan og betragter træet i nogle minutter om dagen og følger med i dets forandringer gennem årstidernes skiften.

Skriv et svar