Tiden går stærkt, pludseligt er december næsten slut – og jeg har ikke skrevet et indlæg siden januar. Det er på tide, at jeg kommer gang igen med min blog. Jeg har trods alt nydt at skrive den on-off i snart tre år, også selvom livet og dagligdagen nogen gange er kommet i vejen.
2022 har budt på mange forskellige oplevelser og erfaringer, mest gode, men også de mindre gode af slagsen. Det er til gengæld dem, man lærer af og udvikler sig med.
Min veganske livsstil
Jeg lever stadig vegansk – eller så vegansk, jeg nu kan. Jeg har efterhånden sluttet fred med, at jeg nok aldrig til at blive 100 procent veganer. Det betyder ikke, jeg spiser animalske produkter i ny og næ – for det gør jeg aldrig, og det kommer jeg aldrig til. Men jeg har en kat, og den kat betyder meget for mig. En kat spiser kød, det er den bygget til, derfor har jeg måtte gå på kompromis på dette punkt.
Jamen Maiken, ved du ikke, at du kan få vegansk kattemad?
Jo, og det prøvede jeg en gang. Katten gik i sultestrejke, og det var så det.
Ellers går jeg kun i tøj uden animalske produkter. Jeg vælger også veganske produkter til i min hverdag i det omfang, det er muligt (tandpasta, hudcreme etc.).
Jeg er blevet færdig med min uddannelse som vegansk kostvejleder. Lige nu er jeg i gang med at arbejde på min online-praksis. Jeg åbner her i starten af det nye år. Det glæder jeg mig meget til. Jeg ser frem til at kunne hjælpe andre til at få en bedre dagligdag.
Løb
Jeg fik trænet fem gange om ugen til mit mål om Müritzsee, et ultraløb på 75 kilometer. Jeg nåede dog “kun” 57 kilometer, før det stod klart, at jeg ikke ville kunne nå mit cut-off-punkt. Det vil sige, at jeg skulle have tilbagelagt en vis distance inden et vist klokkeslæt, hvilket til sidst ikke kunne lade sig gøre. Det gjorde selvfølgelig lidt ondt at tage den beslutning. Jeg hæftede mig dog ved, at jeg holdt ud, ligeså længe jeg kunne, og at mit løb først sluttede, da tidskravet blev for meget. Før jeg nåede det punkt, var der mange lejligheder, hvor jeg kunne have stoppet, fordi det gjorde ondt – men det gjorde jeg bare ikke. Med andre ord oplevede jeg, at det psykiske råmateriale var der. Resten kan komme ligeså stille, men hovedet er i orden.
Min første DNF (Did not Finish) Forventningens glæde var stor, da jeg stod på havnekajen i Waren ved Müritzsee, men desværre gik det ikke som planlagt.
Jeg fik løbet to andre løb – et trail-løb og et halloween-løb. Jeg løber stadig fem gange om ugen efter et ultraløb-program. Jeg har stadig en drøm om at blive en “rigtig” ultraløber, men der er stadigt et stykke vej. Jeg var 41 år, da jeg begyndte at løbe, før var jeg en sofakartoffel. Derfor må jeg også acceptere, at min krop har brug for mere tid til vænne sig til belastningen.
Den generelle sundhed
Her går det godt i det daglige. Min opfattelse af min egen sundhed er selvfølgelig kædet sammen med min kost. Jeg kan bare sige, at jeg på intet tidspunkt har fortrudt mit skift til en plantebaseret livsstil. Jeg eksperimenterer en masse, men min tommelfingerregel – a grain, a green and a bean – holder jeg fast i. Jeg prøver at spise så varieret som muligt i en travl hverdag, og samtidig er jeg opmærksom på både min søvn og mine vitaminer. Resultatet er en krop, der føles både stærk og sund. Da jeg fik taget mit blodtryk for en måneds tid siden, var det på 120/80, hvilket betyder, at det er sundt og normalt.
Der er selvfølgelig noget, der skal arbejdes med.
Mit BMI er normalt, og min kondition er god efter al den løbetræning, men styrketræningen halter stadigvæk. Det har aldrig fanget mig helt på samme måde som løb gør, men jeg ved, at det er for vigtigt til at ignorere. Udfordringen i den næste tid er at få gang i en god vane med armbøjninger, håndvægte og min største nemesis – pull-up-baren i vores lejlighed. Det skal nok komme, og jeg er så småt ved at kunne se de første resultater.
Mit mentale arbejde
Hvis man kender lidt til denne blog, så ved man nok også, at der her har været en masse at arbejde med for mig. Mit liv har været præget af usikkerhed, rådvildhed og sjælelige kriser. Bedre Dagligdag opstod i sin tid som et forsøg på at finde en vej væk fra de negative mønstre, uden nogen forestilling om, at jeg skulle vende op og ned på min hverdag fra den ene dag til den anden.
Tværtimod, jeg ønskede mig en udvikling, der gik langsomt, på samme måde, som når man taber sig og kommer i form. Det skulle nemlig vare ved.
Min mentale udvikling har ikke været præget af store gennembrud og aha-oplevelser, faktisk er det som at se malingen tørre, lige indtil jeg bliver konfronteret med en ukendt situation, hvor jeg virkelig mærker udviklingen. Hvis noget går galt på arbejdet, tager jeg det ikke så tungt. Før i tiden havde en fejl på arbejdspladsen givet anledning til en masse grublerier, men jeg er blevet bedre til at distancere mig fra de negative tanker. Min kæreste og jeg mediterer regelmæssigt, og vi har begge haft glæde af det.
Et lille frø?
Sidst jeg var i Danmark, besøgte jeg mine søstre i Århus. De har begge en interesse i buddhisme og meditation, og de tog mig med til en meditationsaften. Igen, der var ikke nogen stor åbenbaring, men derimod nærmere en følelse af, at der blev plantet et lille frø. Jeg har i hvert fald haft svært ved at slippe den oplevelse, og jeg fornemmer, at der er et eller andet der, som kunne sende mig i en god retning. Uanset hvad, så er jeg i hvert fald blevet gladere og mere tålmodig, efter at jeg har begyndt med regelmæssig mindfulness-meditation. Det glæder jeg mig til at dykke mere ned i, og forhåbentlig kommer der også nogle tips, tricks og erfaringer her på bloggen.
Glædelig jul og godt nytår, og så ses vi ellers i 2023!